Modellen betragter tilapia i en fisketank. Fiskenes iltforbrug V ændrer sig som en funktion af den temperaturafhængige iltkoncentration c i vandet. Sammenhængen er givet ved Michaelis-Menten kinetik:
V= (V_max*c)/(c+K_m )
Hvor V_max det maksimale iltforbrug givet som fiskenes masse ganget med iltforbruget per kg kropsvægt. K_m blev bestemt til 3 vha. modellen https://insightmaker.com/insight/47509/Assignment-2-1-bestemmelse-af-K-m.
Iltforbruget afhænger desuden af fiskenes masse. Fiskene antages at assimilere et mol C, hver gang de forbruger et mol O. Molvægten for C er 12 g, og fiskene antages at bestå af 45 % C, hvorfor deres masse må forøges med 26,4 g, hver gang de assimilerer et mol C.
Temperaturen i tanken er 15 grader celsius, tanken har et volumen på 1000 L, der er 10 kg fisk i akvariet og modellen kører i 4380 timer (et halvt år).
Da modellen blev kørt første gang, startede modellen med at vise et kraftigt fald i iltkoncentrationen, inden den nåede et plateau på omkring 100 mikromol L^-1. Modellen fik herefter tilføjet startkoncentration (sat til 100 mikromol L^-1) som variabel for at undgå dette udsving.
Data i modellen stammer fra artiklen "The relation of temperature to oxygen consumption in the goldfish" (1948) af F. E. J. Fry og J. S. Hart.
Simulering
Tanken når meget hurtigt op på en iltkoncentration på 120 mikromol L^-1, som langsomt falder, efterhånden som fiskenes masse forøges. Efter et halvt år er iltkoncentrationen faldet til 100 mikromol L^-1 og fiskenes masse er steget fra 10 til 11,2 kg.